En beretning om ultracykling

UP&Beyond

Jeg har på egen krop mærket, hvad det betyder for sind krop at være i god form, når vi rammes af en krise. Da jeg fik brystkræft var jeg i mit livs form. Jeg havde netop gennemført min første Ironman, jeg havde cyklet La Marmotte, jeg havde cyklet til Paris og var klar til at gøre det hele igen. Jeg er overbevist om at min gode form var medvirkende til, at jeg havde et relativt let forløb både fysisk og psykisk.

Jeg ved, jeg kan blive ramt af endnu en livskrise og sporten er min forsikring for at få mig lettere igennem, når den opstår.

Ditte Friis

Vi ved aldrig hvornår vi rammes af en krise og det er de færreste af os der går gennem livet uden at blive ramt. Efter jeg var færdig med mit forløb lovede jeg mig selv, at jeg altid vil være i form fordi jeg mærkede hvilken forskel det gjorde. Jeg ved, jeg kan blive ramt af endnu en livskrise og sporten er min forsikring for at få mig lettere igennem, når den opstår.

En dag med kemo

Samtidig har jeg lyst til at udfordre mig selv, og synes det er inspirerende at stille op til et løb, hvor der er så mange ubekendte. Det uvisse er for mig et frirum, hvor jeg finder ro.

Gennem cyklingen og min historie vil jeg gerne inspirere andre og vise at vi kan bruge sporten til at sikre en bedre ramme for os selv, når vi rammes af en krise og samtidig at det faktisk er muligt at gøre det der umiddelbart se umuligt ud – hvis man vil.

Da jeg fortalte en god ven om mit projekt kiggede han på mig og sagde uden forbehold, at det ville han gerne hjælpe med. Det er blevet til mange gode kopper kaffe, hvor vi har samlet mine tanker om projektet.

Da vi startede med at tale om turen stod det klart, at vi skulle finde et navn, der samlede min historie og mine drømme. Det blev til UP&Beyond – fordi jeg har rejst mig efter mit kræftforløb, og nu tager vi livet et skridt videre. Mine mål, mine tanker og drømme har min veninde samlet i et, synes jeg selv, utrolig flot logo.

da_DKDanish