Træningen frem mod RAD

Det er nyt for mig at bruge en træner og have struktur på mine træninger. Jeg har skrevet om valget af træner, hvordan min træning er tilrettelagt og hvad det giver mig.

Mads og jeg ses ca. en gang om måneden, hvor vi taler om hvordan det går. Vi har mest fokus på træningen, men der er også plads til at vende andre ting som har betydning for cyklingen fx vægt, kost og søvn.

At have en træner og forholde sig til en stramt styret træningskalender, er stadig noget jeg arbejder på, at vende mig helt til. Når det er sagt, så føler jeg mig stærkere og i meget bedre form end sidste år ved samme tid.

Da jeg satte mig målet om at krydse USA på cykel, var jeg godt klar over, at det var nødvendigt med en struktureret tilgang til træningen. Det var vigtigt for mig, at teori og praksis var forenet i en og samme person, og derfor var jeg ikke et sekund i tvivl om, hvem der skulle lave planen. Det skulle Mads fra ’Frank Institute of Sports’. Jeg mødte Mads første gang jeg deltog i RAD. Han kom flyvende på sin cykel og overhalede mig et sted nær Århus. Derefter så vi ikke mere til hinanden under det løb. Siden har jeg med stor respekt fulgt ham, og set hvad han kan på en cykel, og hvad han har trænet andre til at opnå. 

‘Du er skør, og løbet er dumt, men jeg er sikker på du kan, hvis du vil’

Mads Frank (om RAAM)

Inden vi startede træningen var det vigtigt for mig, at Mads troede på, at jeg vil lykkedes med min skøre ide. Derfor havde vi et møde, hvor vi talte det igennem. Jeg husker, han sagde ‘Du er skør, og løbet er dumt, men jeg er sikker på du kan, hvis du vil’ Da vi mødtes til vores første rigtige møde, hvor Mads havde fået adgang til mine data fra RAD i 2022 og træningen inden, kiggede han på mig og sagde ‘Hvad fanden har du lavet?’ (læs: du har brugt meget tid på din cykel uden at få det optimale ud af det). Jeg svarede, at jeg havde trænet, som jeg bedst kan lide det. Roligt, uden for mange intervaller og når det passede mig. Mads gjorde det klart for mig, at hvis jeg trænede på den rigtige måde, ville jeg komme i meget bedre form og kun bruge den halve tid. Samtidig sagde han, at det var vigtigt, at jeg styrketrænede. Han formulerede det faktisk sådan, at hvis jeg ikke lavede mine styrkeøvelser, ville han ikke bruge sin tid på mig. Jeg har aldrig været begejstret for at løfte vægte, men jeg lovede at gøre en indsats. 

Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk i starten, men efter 6 måneder, hvor jeg har fulgt planen, er jeg overbevist. Styrketræningen er blevet en fast del, og jeg synes efterhånden, at jeg kan begynde at mærke og se en forskel. Jeg håber, at det materialisere sig i en god oplevelse på cyklen, når jeg skal sidde der i 4 dage. Cykeltræningen er en fest – selv intervalpassene er blevet noget jeg ser frem til. Selvfølgelig er der nogle pas jeg holder mere af end andre, og det vil der nok altid være, men de ’ligegyldige’ træninger uden fokus savner jeg ikke.

En uges træning har gennem de sidste måneder bestået at to styrkepas og fire cykelpas, hvor tre har været forskellige interval pas i Zwift og en enkelt lang tur ude, hvor jeg har mulighed for at være mere social. Frem til nu har jeg trænet mellem 9 og 12 timer om ugen alt efter, hvor vi er i træningscyklussen. De kommende måneder frem til race bliver der lagt flere timer ind om ugen og allerede i midten af april runder vi 15 timers træning om ugen. Det bliver spændende at se, hvordan kroppen respondere på det.

Alle træningspas ligger i Traningpeaks, der er en platform, hvor Mads laver træningspasset – bestemmer intervallernes hårdhed og længde. Når passet er kørt kan han se alle data for watt, kadence og puls. Det fungere virkelig godt. Efter hvert træningspas kommenterer jeg på, hvordan det er gået. Mads tjekker om passet har fungeret som han gerne vil have det eller om der skal justeres i planen. Det er på den ene side lidt grænseoverskridende at Mads ned mindste detalje, kan se hvordan min form er, hvordan jeg har det og hvad jeg vejer. På den anden side er det vildt fedt, at der er så meget fokus på, at jeg bruger min tid optimalt og der er en, der har fuldstændig styr på træningsplanen frem til race. Jeg har ro i maven for jeg ved, at der er fuldstændig styr på det jeg skal lave for at blive klar til race day. Det er luksus, at jeg kun skal koncentrerer mig om at træne.

Da jeg startede med at have veltilrettelagte træningspas troede jeg, at jeg kunne bruge de dage, hvor der ikke rigtig var noget i kalenderen (læs: kun styrketræning) til at cykle med mine venner og lave andre sportslige ting. Det gjorde jeg et par gange, men måtte erkende, at det simpelthen blev for hårdt. Derfor er træningen blevet en smule egoistisk. Det ligger meget langt fra min natur, men når jeg har målet for øje er det, det eneste rigtige for mig at gøre. Søndagene bliver som regel kørt i selskab med gode cykelvenner, og det sætter jeg utrolig meget pris på.

Race day er lige om hjørnet. Jeg er spændt på, hvordan den strukturerede træningsindsats materialisere sig, når jeg skal køre RAD. Kan jeg mærke forskel, cykler jeg hurtigere og er mine arme stærke nok til at holde mig hele vejen. En ting er sikkert jeg glæder mig til 4 dage, hvor jeg ikke skal tænke på intervaller, watt og puls. Jeg skal bare cykle. Det bliver godt.