En måned til start

Om en måned går det løs. Jeg har allerede sommerfugle i mave. Der er ingen tvivl om at jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, men der er også mange ting, der skal falde på plads inden og mange ubesvarede spørgsmål.

Jeg tænker meget på, om jeg har trænet rigtigt. I princippet har jeg jo bare cyklet. Sidste efterår talte jeg med en personlig træner. Han gav mig nogle retningslinjer, og det var fint et par uger, men så begyndte den faste struktur at kede mig. I stedet for cyklede jeg, det jeg havde lyst til, og når det passede mig. Fra december til slut marts var jeg med i en udfordring, hvor der skulle trilles 1600 km hver måned. Der var fedt, for det holdt motivationen oppe. I april er jeg for alvor kommet på landevejen og jeg kan mærke udholdenheden er ok, men farten er ikke høj. Men jeg skal jo også holde i laaaang tid og derfor skal jeg passe på farten. Så alt i alt er det godt.

Da jeg signede op til dette havde jeg en plan om at tabe nogle kg. Det gik godt i en periode, men så faldt jeg af på det. Det er der ikke noget at gøre ved nu. Måske jeg taber dem under løbet … også er det jo godt der er lidt at tage af.

I næste tankesæt er de skønne mennesker, der har besluttet sig for at tage med på turen for at hjælpe mig. Det er et stk. kæreste, tre gode veninder, en god ven, min datter, en af mine veninders søn og mine forældre. Alle står mig nært og betyder alt for mig. Jeg ved det bliver fire hårde dage for dem, og jeg håber inderligt at det også bliver pisse sjovt. De fleste af dem kendte ikke hinanden på forhånd, og det er ikke det bedste udgangspunkt. Derfor har vi mødtes nogle gange og talt, lagt planer og grinet. Men jeg ved også godt at, når vi står derude og er trætte, kan lunterne være korte. Jeg ønsker inderligt, at vi trods træthed finder det bedste frem i hinanden og det bliver en oplevelse.

Det næste der også ligger i mine tanker er alle dem, der har hjulpet mig med sponsorater. Jeg vil så gerne give noget tilbage. Det arbejder jeg hårdt på, og jeg glæder mig til at præsentere dem alle.

Det næste der skal tages endelig beslutning om er logistikken. Hvordan kommer vi alle til Århus og hvad med den autocamper, jeg har lejet. Den skal også hentes. Vi skal have handlet ind – og hvad har vi overhovedet lyst til at spise og drikke. OG jeg skal have overbevist min læge om at udskrive nogle smertestillende piller. Heldigvis er der gode folk omkring mig, der hjælper, så jeg står ikke alene, men der er meget at se til, når jeg går hjem fra mit rigtige arbejde. Hov også skal jeg også lige nå at cykle.

Jeg ved at alt ordner sig, for vi har alle den samme målsætning. Der skal cykles de 1600 km på den korteste mulige tid.

Sendt på farten 😜