Mit hoved er fyldt med tanker om, hvordan turen bliver, hvordan jeg reagere på de mange timer i sadlen, hvornår skal jeg sove, hvad er bedst at spise, hvordan vinden vender og ikke mindst hvordan serviceholdet kommer til at arbejde sammen. Den ene del af mig glæders sig helt vildt og den anden del er vildt nervøs. Jeg har brugt ufattelig mange timer på at forberede mig. Træningen har taget mange timer, men alt det udenom har også fyldt mange timer. Jeg ved, at det bliver en oplevelse for livet, og derfor håber jeg mig inderligt, at jeg får alle mine ønsker opfyldt.
En af mine meget gode venner spurgte en dag, hvad der virkelig betyder noget for mig ved denne tur. Det satte en helt masse tanker i gang, for en ting er selvfølgelig at gennemføre, men ud over det, er der også andre ting som jeg meget gerne vil opleve.
I min tankerække, er jeg kommet frem til nedenstående 9 punkter. Jeg ender sikkert med at være for træt til at overskue det, og derfor har jeg bedt mine trofaste hjælpere, om at hjælpe med følgende:
- Gennemføre
- Vi skal have det sjovt
- Gennemføre på under 93 timer 52 minutter 55 sekunder
- Hele ruten er på Strava som en tur – det betyder der skal holdes liv i GPS’en på hele turen, hvilket er en logisk udfordring i sig selv, fordi batteriet til cykelcomputeren sidder det samme sted som min lygte
- Facebook – løbende slå historier op i UP&Beyond gruppen. Det kan jeg ikke selv, når jeg først har sat mig i sadlen, så
- Føre en slags dagbog for mig, for jeg ved jeg ender med at der er ting som jeg nok ikke kan huske er sket
- Jeg vil gerne at indsamlingen til ’Støt brysterne’ runder 10.000 kr. Vi er allerede over halvvejs.
- Når vi krydser målstregen, skal vi høre ’We are the champions’
- Når vi krydser målstregen, skal vi have en kold øl og et glas champagne
Jeg ved, at jeg kun lykkedes, hvis det serviceteam jeg har samlet om mig lykkedes. Derfor har jeg prøvet at være så klar i min kommunikation om, hvad der betyder noget for mig mens jeg er ved mine fulde fem. Når jeg først sidder på cyklen og jeg bliver træt, ved jeg fra tidligere, at jeg kan få svært ved at formulere mig.
Det har også været utrolig vigtigt for mig, at de kender en lille smule til hinanden inden starten går. Derfor har vi gennem de sidste par måneder mødtes, talt om turen, spist og grinet.
Jeg glæder mig ufatteligt til at være sammen med dem på turen rundt i Danmark :-*
Leave a Reply